Gudstjeneste

Kom og tilbed Jesus og deltag i fællesskabet sammen med os.

Gudstjenesten er vores store ugentlige samling, hvor vi som kirke mødes for at tilbede Jesus gennem sang & musik, lytte til inspirerende, trosstyrkende og livsnær forkyndelse og have gode samtaler med hinanden på tværs af generationer.

Vores gudstjeneste foregår hver søndag kl. 10:30 til 12:00.

I kirkens foyer serveres der kaffe, the og vand forud for gudstjenesten, og du er meget velkommen til at komme før eller blive hængende lidt efter for at lære nye mennesker at kende - vi elsker at have gæster og nye ansigter på besøg, og vil glæde os til at se dig!

Vores gudstjenester er kendetegnet ved sang og musik, da vi som kirke elsker at lovsynge Jesus og tilbede ham med vores stemmer og instrumenter. Stilen er en blanding af gamle, velkendte salmer og helt nye, moderne sange - dog altid leveret i et nutidigt udtryk med passion og entusiasme.

På alle vores gudstjenester er prædikenen et helt central element. Vi tror, at Gud taler til mennesker gennem mennesker, og derfor gør vi vores absolut bedste for at kommunikere inspirerende budskaber med afsæt i Bibelens historie og relevans for det moderne menneskes tro, liv og rejse med Jesus.

Vi elsker børn og ønsker at være kirke for næste generation. Derfor har vi også hver søndag program for børn i alle aldre, hvor troen formidles i børnehøjde. Minikirken er således åben for de 3-5 årige, mens Maxikirken er for de +6 årige og i Babyloungen er der rum for de helt små børn i følge med forældre.

Vi håber at se dig på én af vores gudstjenester - måske allerede nu på søndag?

Du er meget velkommen!