Giv en gave

Se mulighederne for at udvise generøsitet og bidrage her.

Mere info om at give

‍Søndagsgudstjenester

Ved vores søndagsgudstjenester giver vi altid mulighed for, at man kan give en gave – til kirkens arbejde, drift og udvikling eller til særlige mærkesager, som vi vælger at sætte fokus på i specifikke sæsoner.

Mulighed for skattefradrag 

Der findes to ordninger for at få skattefradrag for de gaver, der gives til godkendte institutioner. De to ordninger er hhv. Ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3.

Her følger en kort redegørelse for de to ordninger:

1.     § 8 A – Giv uden forpligtelse med skattefradrag til en vis grænse.

Efter reglerne i Ligningslovens § 8 A kan du få fradrag for det samlede ydede gavebeløb, der ikke overstiger 17.700 kr. Bemærk, at sidstnævnte beløb er gælder for samtlige gaver givet til godkendte foreninger tilsammen.

2.     § 12, stk. 3 – Forpligtelseserklæring med fuldt fradrag

Ligningslovens § 12, stk. 3 giver dig mulighed for, at få fradrag for større bidrag til godkendte institutioner. For at opnå dette fradrag skal du tegne en forpligtelseserklæring, som er en bindende aftale over 10 år. Du kan via en sådan aftale enten give et fast beløb eller en procentdel af din netto- eller bruttoårsindkomst. Du kan maksimalt få fradrag op til 15 % af din årlige bruttoindkomst.

Hvordan opnås fradraget?

Du kontakte vores kasserer, som skal have dit navn og CPR-nummer. Herefter registreres alt, hvad du giver – uagtet om det er via Mobilepay, bankoverførsel, PBS eller andet. Giver du kontant skal du gøre dette i en kuvert med dit navn på.

Dine indbetalinger rapporterer vi herefter til SKAT, som automatisk påfører beløbet på din selvangivelse. 

Vi rådgiver gerne nærmere om de forskellige fradragsordninger eller svarer på andre eventuelle spørgsmål. Vil du i dialog omkring dette, kan du udfylde formularen herunder - så hører du fra kirkens kasserer, Tina Jalk, snarest.

Kontakt vores kasserer

Få svar på dine spørgsmål omkring at blive giver i kirken - udfyld formularen her, så hører du fra kirkens kasserer, Tina.